RENOVERING

En ældre brugt harmonika er ofte et meget kært eje. Det er som regel nogle smukke instrumenter fra en tid, hvor den håndværksmæssige kvalitet var på sit højeste, og det vil være synd ikke at kunne bruge harmonikaen optimalt.

Her vil en renovering af instrumentet netop være det, som kan bringe klangen og livet tilbage i harmonikaen.

Under renoveringen bliver alle dele skilt ad og rengjort. Defekte dele bliver udskiftet eller repareret, og stemmerne bliver renset og påmonteret med nye ventiler og voks.

Endeligt bliver instrumentet hovedstemt og gjort klar til at blive brugt igen.